forside arbejder udstillinger faglige data e-mail English |
BYMØBEL I TEGL, Kastellet 1999 | |
På Kastellet afholdtes i efteråret 1999 en særudstilling af byinventar, arrangeret af Nationalkomitéen for Bygningskulturens Dag.
Idéen i dette multimøbel til byen er, at man kan bruge og sidde på det på flere måder, alt efter alder og tilbøjelighed. Man kan sidde behageligt med ryglæn, og man kan sidde mere uformelt, som på en trappe. Børn kan lege på det, hoppe og klatre. Tegl har nogle oplagte kvaliteter som materiale for bymøbler. | |
Murværk arbejder godt sammen med byens huse, og det ældes med skønhed. Det kan være et meget levende materiale, der rummer mange sanseoplevelser, og så er det stærkt .
Valget af tegl som materiale gør, at det bliver et lidt "råt" møbel, hvilket harmonerer godt med de mange anvendelsesmuligheder.
I udformningen af dette teglmøbel har jeg brugt et formsprog, som er karakteristisk for tegl, og som vi kender fra f. eks. den murede trappe og den fritstående mur. Den lille forskydning - lys og skygges påvirkning af teglets farver. De små og store kubers rumdannende virkning. Et skulpturelt stykke byinventar, som kan anvendes i eksisterende byrum, i parker, ved havnen og i forbindelse med nybyggeri.
Bænken blev opmuret af elever fra Københavns Tekniske Skole. Mursten sponsoreret af Petersen Tegl, Egernsund A/S. Mørtel sponsporeret af Optiroc.
|
Helle Vibeke Steffensen Overgaden Oven Vandet 82, 1415 København K. telefon: 30 27 86 07 email: helvibst@bygningskeramik.dk |