forside          arbejder          udstillinger         faglige data          e-mail        English  

Fire Bymøbler til grønning i Valby Have

bymøbel i Valby Have

Der er 4 teglmøbler på grønningen.
De bebygger sammen grønningen, understreger dens geografi. De "kommenterer" hinanden og den nye by omkring dem.

Og de er møbler til områdets beboere og forbipasserende, møbler man kan sidde på og bruge på mange måder, alt efter alder og tilbøjelighed, møbler til både leg og hvile.

Valby have er et nybyggeri i Valby, København, som består af både rækkehuse og lave etageejendomme. Midt i bebyggelse er placeret en grønning.
Til denne grønning har jeg udført 4 bymøbler i tegl.

Disse møbler tager udgangspunkt i byggeriet omkring dem, fabulerer over byens landskab.
De er udformet som små universer i tegl, udført i samme mursten som husene omkring dem, der fremhæver nogle af dette materiales muligheder, konstruktivt og rumligt.. De er udført i et formsprog som er karakteristisk for tegl, og som vi kender fra f. eks. den fritstående mur og den murede trappe. Den lille forskydning, lys og skygges understregninger, de forskudte kubers rumdannende virkning. Møblerne er ganske lave, starter (eller slutter) som lange lave "arme" der strækker sig ud på grønningen og forsvinder i jorden. I centrum udfolder det lille teglunivers sit landskab.


bymøbler i Valby Have
bymøbler i Valby Have

Helle Vibeke Steffensen     Overgaden Oven Vandet 82, 1415 København K.     telefon: 30 27 86 07     email: helvibst@bygningskeramik.dk